Helsingør Kaffe & Thehus
  FORSIDE    NYHEDER    PROFIL    BETINGELSER    KONTAKT    SMILEY  
 

Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK

 

Helsingør Kaffe & Thehus har eksisteret i Helsingør i mange år.


Forretningen blev grundlagt af Hassing i 1947 og lå dengang i Stengade. Det siges, at huslejen blev for høj og i 1995 flyttede Hassing sit Kaffe og
Thehus til Bramstræde.

           
I forretningen sælger vi kaffe af særlig høj kaliber.
Vi får varer fra vores leverandører, som selv rister, to gange om ugen, og man kan derfor altid være sikker på at kaffen er frisk og fuld af vidunderlig aroma. Kaffen leveres til os i bønner, men man kan selvfølgelig få den kværnet i forretningen. Køber man sine varer her, venter vi til allersidste øjeblik med at male kaffen, så den er så frisk som muligt.

Vores te kommer fra nogle af landets mest anerkendte leverandører som Chaya og Carstensens Thehandel. Vi har dog også et stort udvalg af Kousmichoffs russiske te KUSMI, der kendt for sin særlige aroma og smukke dåser.

Udover kaffe og the har vi et væld af chokolade og andre delikate, søde sager. En af vores største kvalitetsmærker indenfor chokolade er Summerbird. Alle deres fantastiske petit fours, chokoladeæsker og ikke mindst deres legendariske flødeboller findes i vores forretning.

Har man sagt Summerbird, må Valrhona også nævnes. Og denne uovertrufne, rene chokolade findes naturligvis også i forretningen, fra små enkelt stykker til kokkechokolade i blokke på 200 gr.

Lige fra begyndelsen har LAKRIDS fra Johan Bülow, Bornholm, været med os og alle varianter af LAKRIDS findes i forretningen.

Olier, eddiker, småkager, syltetøj og mange flere delikatesser kan nævnes i flæng. Fælles for dem alle er KVALITET. Samtlige varer har passeret vores kræsne ganer, så vi ved hvad vi taler om, når vi med begejstring omtaler vores produkter – og vi ved også, hvad de er fremstillet af.




Velkommen til Helsingør
Kaffe & Thehus på ”nettet”, vi glæder os til at betjene dig – også her.

De bedste hilsner
Britt


Kontakt
Helsingør kaffe & thehus
Bramstræde 4
3000 Helsingør
Telefon
+45 61 10 06 52
Mail:
info@kaffethehuset.dk
Åbningstider
Mandag - Torsdag: 10.00 - 17.30
Fredag: 10.00 - 18.00
Lørdag: 10.00 - 14.00